Om Chiara Sofia Lykkens

Chiara

Tak fordi du er så nysgerrig (eller lyder det pænere, hvis jeg siger interesseret?), at du kigger her på siden om mig. Jeg hedder Chiara Sofia (udtales Kiara Sofia), og jeg bliver kaldt og kalder mig helt enkelt Sofia.

Jeg er livsvejleder og supervisor for kvinder, der føler sig utilstrækkelig enten som mor, kvinde og partner/kæreste, eller måske i alle tre roller.

Jeg hjælper dig med at skabe nye vaner i stedet for de gamle, du gentager igen og igen.

Jeg ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, fejl og mangler.

Jeg er kærligt skubbende, men aldrig sparkende, og jeg sætter ikke hårdt mod hårdt. Jeg er skarp, fordi jeg ved, at min intuition er rigtig – min viden, min ældgamle visdom og min erfaring fortæller mig altid, hvad din udfordring reelt set er, og jeg viger aldrig udenom.

Mine vigtigste værdier

Mine kerneværdier er, at jeg lever i nu’et, at jeg lever min drøm hver dag og lidt mere hver dag, og at vi har det bedste sted for kommunikation og healende samvær, når vi er sammen uden at dømme og antage.

Jeg er perfektionist med det twist, at jeg ved, at handling vinder over perfekt.

Jeg mener ikke, at nogen må nøjes, men at alle har muligheder.

Jeg vil gerne have, at du forbinder Chiara Sofia med balanceret, u-dømmende kærlighed.

Om Chiara Sofia

Mere om Chiara Sofia

Min baggrund

Jeg er for maange år siden uddannet indenfor bogholderi (! så der er orden i sagerne), men jeg opdagede hurtigt, at de menneskelige værdier og potentialer var og er min passion, så jeg har efterfølgende taget uddannelser indenfor indlæringsteorier, kommunikation, adfærdsmodificering, healing, spørgeteknikker og håndtering af stress, og jeg bruger dele fra alle mine uddannelser, når jeg har samtaler og supervision.

Jeg har siden 2016 som enlig mor levet 100% af min egen virksomhed.

Siden jeg var barn har jeg taget mig af og støttet dem, der ikke kunne selv – på den ene eller den anden måde. Og jeg var god til det!

I dag er jeg dybt taknemmelig for alt i min barndom og ungdom. Jeg har været igennem både overgreb, hensynsbetændelse og jalousi fra kæresten - langt fra hvad man kan kalde en dans på roser, fordi lige som alle andre skulle jeg udvikle mig og gro til det menneske, jeg er i dag.

Jeg er uddannet HjerterumsHealer for rigtigt mange år siden, jeg har gennemgået et hav af forløb for min egen udviklings skyld siden, og jeg har fundet min helt egen stil og udviklet mig egen metode, som jeg bruger i dag.

Hvad laver jeg?

Jeg arbejder med supervision og samtaler, som går i dybden for at afdække og identificere de værdier, som er dine egne, så det er muligt at skabe et liv, hvor du føler dig værdifuld og værdi til dine roller i livet.

Jeg arbejder både på det fysiske, det mentale og det åndelige plan - fordi kun den kombination giver resultat!

Jeg startede mit liv som livsvejleder og mentor efter en kæmpe oplevelse af sorg, fornægtelse og smerte. Efter masser af hjælp, healing, forløsning af vrede og intensiv omsorg fra mig selv og andre, er jeg i dag nået til oplysthed, healing og ikke mindst; forståelse.

Jeg er helt vildt skarp til adfærdsændring – og derfor kan jeg lynhurtigt finde en ny vej, som passer til dig, når du skal tage et mentalt spring, ændre en vane eller starte på noget nyt.

Mine styrker ligger bla. i, at jeg selv har gået vejen fra følelsen af utilstrækkelighed og konstant søgen efter quickfixes / hurtige løsninger til erkendelsen af at målsætning og dermed at nå målet kun og udelukkende er mulig, hvis værdierne er kendte og vores egne.

Jeg ser dig, som den du er, ikke ud fra nogen forventninger eller værdier, men som den du er – lige her og lige nu.

Mit speciale er at nå ind til der, hvor opgaven startede og dermed også der, hvor smerten kan forløses.

Hvilke mål har jeg selv?

  • udlevelsen af mit sjælsformål - en følelse jeg har indeni hver dag, og som er min guide i alle spørgsmål i livet.
  • hus i Spanien til retreats og ferier.
  • nedlagt landbrug med 4-længet hovedhus til mit 'Omsorgshjem' (det kan du læse om en anden dag).
  • at sprede min visdom og healing endnu længere ud i verden.
  • 500.000 på kontoen til de måneder, hvor jeg ikke lige kan eller vil arbejde.
  • at udleve mit fulde potentiale hvert minut i resten af livet.

Overordnet: følelsen af omsorgsfuldt overskud, taknemmelighed og frihed.

Jeg lever min drøm lige lidt mere hver eneste dag.

Hvad har jeg selv opnået?

  • Fleksibel arbejdsuge med plads til gode pauser.
  • 100% selvstændig og jeg lever af min passion.
  • Ro og balance i hverdagen, så er der plads til børn, sygdomme, mentale nedsmeltninger fra børn og andre, fridage til at bygge overskud osv.
  • Et fantastisk netværk af skønne mænd og kvinder, som alle konstant arbejder kærligt og omsorgsfuldt for og med sig selv og andre.
  • Personligt overskud og følelsen af balance og ro i min hverdag.
  • Personlig uafhængighed.
  • Livet i og af min Zone of Genius.

Jeg tilbyder en af mange muligheder til dig.

Jeg henviser dig gerne til andre, hvis jeg vurderer, at en anden vil være et bedre match til dig. Jeg har et kæmpe netværk af dygtige behandlere og terapeuter, så jeg kan ret sikkert hjælpe dig med at finde et match til lige netop dig.

Fx. henviser jeg til Maj Wismann, når det handler om sex-lyst, utroskab og andre parforholdsopgaver, og jeg har mange flere muligheder emneafhængigt – lad mig blot høre fra dig først.